Hvad siger Amt, kommune, og hvad siger brugerne?
Se nogle af artiklerne, der beskriver emnet, herunder:

Reklamefinansierede busser til institutionsbrug i Odense.

Uddrag af Udskrift af  Undervisnings- og Kulturudvalgets møde i Odense torsdag den 10. april 2003 på Odense Teater, Jernbanegade, Odense: 11. Reklamefinansierede busser til institutionsbrug.

Specialundervisningsskoler under Kultur- og Specialundervisningsafdelingen har ønsket at indgå aftaler med private firmaer om reklamefinansierede busser. Busserne skal dække kørselsbehov, der ligger ud over den daglige befordring af elever til og fra skolerne. Institutionerne kan herved spare udgifter til taxa-kørsel og leje af busser og dermed få mulighed for flere aktiviteter uden for skolen med eleverne. Der findes forskellige ordninger, men princippet er, at skolen får stillet en bus til rådighed, idet firmaet skaffer indtægter ved påsætning af reklamer på bussen. Skolerne sparer anskaffelsesomkostningerne, men skal afholde de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Amtsrådet vedtog den 6. januar 1997 på anbefaling fra Social- og Sundhedsudvalget en principvedtagelse om, at Fyns Amts sociale institutioner kan indgå aftaler om reklamefinansierede busser. Der er på det sociale område efterfølgende kun indgået 1 aftale. Man lagde i amtsrådsbeslutningen vægt på, at beboerne/brugerne inden anskaffelse bliver spurgt om holdningen til reklamebusser. Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til, om institutionerne på undervisnings- og kulturområdet kan indgå kontrakter om reklamefinansierede busser.

Følgende bilag vedlægges: - Notat af 26. marts 2003.

J. nr. 6-16-03-15-2003. Undervisnings- og Kulturudvalget vedtog, at der også på undervisnings- og kulturområdet kan indgås aftaler om reklamefinansierede busser efter beslutning i den enkelte skolebestyrelse/bestyrelse, og såfremt der i kontrakten er mulighed for at fravælge visse reklamer (vetoret).

http://www.fyns-amt.dk/sider/amtsraad/UK/2003/03-04-10.asp 

Rullende reklame: Døgninstitutionen Halsebyvænget i Korsør er gået nye veje for at få en ny beboerbus til sine 12 psykisk udviklingshæmmede beboere. Institutionen har tegnet kontrakt med markedsføringsvirksomheden Mobil Media, der stiller en bus til rådighed for Halsebyvænget, der blot skal betale de daglige driftsomkostninger. Bussen skal samtidig være en rullende reklamesøjle for virksomheder, der på denne måde ønsker at gøre sig synlige i lokalområdet, og som er villig til at betale for reklamepladsen på bussen.

Betingelser: Amtets direktion har sagt god for denne lidt utraditionelle fremgangsmåde. Der er dog knyttet enkelte betingelser. Blandt andet at institutionen ikke må favorisere eventuelle reklamerende virksomheder, når den vælger leverandører.

Baggrund: Baggrunden for det usædvanlige initiativ er, at Halsebyvænget ikke selv har pengene til at udskifte beboerbussen. Institutionen har heller ikke en støttekreds, der kan bidrage økonomisk til en bus, så da Mobil Media henvendte sig, gik man med på ideen, der nu er ved at blive realiseret.

Kontaktperson: Forstander Peer Jensen, Halsebyvænget, tlf. 5358 1230

http://www.vestamt.dk/nyhed/amtnyt97/anyt4-97/s4.htm 

P:\bilag\uk\ksa10apravcbil.doc

1. Baggrund. Flere institutioner under Kultur- og Specialundervisningsafdelingen har ytret interesse for at erhverve en reklamefinansieret bus til institutionsbrug. Aktuelt har Nørrebjergskolen kontakt til et københavnsk firma: Mobil Reklame, mens Nyborgskolen har kontakt til et firma i Næstved: Xenia Mobil Marketing ApS. Begge har fremsendt kontraktudkast. Institutionerne ønsker at erstatte en del af deres brug af taxa’er og leje af busser med kørsel i egen bus, hvilket forventes at give større fleksibilitet og færre kørselsudgifter. Bussen skal dække kørselsbehov, der ligger ud over befordring af eleverne til og fra skole. 

2. Ordningerne vedr. reklamefinansierede busser. Der findes forskellige variationer af de reklamefinansierede ordninger. Fælles for dem er, at kunden sparer anskaffelsesomkostningerne, men selv skal betale de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Ordningerne kræver, at kunden/institutionen kan opnå afgiftsfritagelse hos Told og Skat, hvilket både Nørrebjergskolen og Nyborgskolen har fået. Den konkrete ordning fra Mobil Reklame indbefatter, at firmaet stiller en bus til rådighed for Nørrebjergskolen i 5 år. Bussen finansieres af reklamer på selve køretøjet, som Mobil Reklame forpligter sig til at sælge. Der er således en leveringstid på op til 1 år. Ved salg over 15 reklamer leveres busser med en egenfinansiering på 25.000 kr. Ved salg over 19 reklamer bortfalder Nørrebjergskolens egenfinansiering. Efter 5 år har skolen uindskrænket rådighedsret over køretøjet, og er her forpligtet til for egen regning at fjerne reklamerne. Aftalen løber i 4 gange 5 år. Hvis ikke aftalen opsiges modtager skolen en ny bus hvert 5 år (kopi af kontraktudkast vedlagt). Ordningen fra det andet firma, Xenia Mobil Marketing ApS, adskiller sig på enkelte punkter. Firmaet forpligter sig til at levere køretøjet indenfor 8 måneder efter kontraktunderskrivelse. Ellers bortfalder aftalen. Det er skolen, der skal rette den første henvendelse til mulige sponsorer. Herefter søger Xenia at indgå sponsoraftalerne med de pågældende. Skolen har vetoret mod uønskede reklamer. Aftalen kører i 5 år, hvorefter Nyborgskolen skal tilbagelevere køretøjet.

3. Tidligere politisk stillingtagen til samme emne. Amtsrådet vedtog den 6. januar 1997 efter anbefaling fra Social- og Sundhedsudvalget, en principvedtagelse om, at Fyns Amts sociale institutioner kan indgå aftaler om at anvende reklamefinansierede busser. Man lagde i beslutningen vægt på, at det fortsat skal være muligt at finansiere erhvervelse af busser af traditionel vej, samt at beboerne/brugerne inden anskaffelse bliver spurgt om holdningen til reklamebusser. Forud for beslutningen foretog Juridisk Sekretariat en principiel juridisk vurdering af ordningen, bl.a. i forhold til kommunalfuldmagten, ejendomsret og udbudsbestemmelser. Konklusionen var, at der ikke juridisk er hindringer for reklamefinansierede busser.

Ordningen på det sociale område blev evalueret i februar 1999. Her konstaterede man, at kun 1 institution har fået leveret en reklamebus. Dette skal ses på baggrund af, at 6 institutioner ud af 16 på Rehabiliteringsområdet har haft kontakt til et firma, der leverer reklamebusser (Mobil Media), og at 8 institutioner under Handicapområdet havde ytret interesse. Der har været forskellige årsager til, at der ikke blev indgået flere aftaler med det pågældende firma. I flere tilfælde lykkedes det ikke at skaffe tilstrækkeligt reklamer, i enkelte tilfælde afbrød firmaet kontrakten og endelig forsøgte firmaet i et par tilfælde at stille krav om, at institutionen selv skulle tegne reklamerne, hvilket man afviste som kontraktbrud. 

5. Høringsrunde i forbindelse med politisk behandling af ordningen. Forud for den politiske behandling af sagen, blev der foretaget en høringsrunde blandt samtlige institutioner under Handicapafdelingen og Rehabiliteringsafdelingen for at høre institutionernes holdning til ordningen. De institutioner, der var positive, havde primært de økonomiske besparelser som argument, samt det faktum, at beboerne i forvejen ofte blev fragtet rundt i taxaér og busser med reklamer på. De institutioner, der ikke ønskede at deltage i ordningen, henviste til, at man ikke ønskede at beboerne skulle skille sig yderligere ud som en særlig gruppe i samfundet. Derudover fandt man det problematisk, at en stor del af beboerne ikke var i stand til selv at tage stilling til spørgsmålet. 

6. Institutionernes incitament. Skolerne kan have flere incitamenter for at erhverve reklamefinansierede busser:

- økonomiske besparelser, idet behovet for brug af taxa’er og lejede busser falder
- fleksibilitet i forhold til mindre behov for transportplanlægning
- bedre mulighed for at gennemføre aktiviteter med eleverne uden for skolen

Kilde: http://bilag.fyns-amt.dk/uk03/ksa/ksa10apravcbil.pdf  (P:\bilag\uk\ksa10apravcbil.doc)

Beslutning: Anbefales, idet der til næste møde i Økonomiudvalget udarbejdes forslag til ændret formulering af §6, stk. 4.´

Kilde: http://www.fjends.dk/dagsorden/ok/ok000822.html 

Uddrag af notat fra Århus Amts Børn og Unge afdeling.

Dato: 26.02.97
Journalnr.: 7-16-09-37-97
Sagsbehandler: Lone Graabach, Telefonnr. 8944 6493

NOTAT 

Busser til institutioner finansieret via reklamer.

Århus Amts Børn og Unge afdeling har fået konkrete henvendelser fra to af områdets institutioner, Stensagerskolen og Børneinstitutionen Åhaven, der ønsker at indgå en brugs- og reklamekontrakt med firmaet Mobil Media. Herudover har også andre institutioner vist interesse for sagen. I "Socialpædagogen" kunne man den 23. januar i år læse, at Mobil Media har lanceret en ny ide. En række sociale institutioner kan gratis få stillet en fabriksny 9-personers minibus til rådighed. Modydelsen er, at bussen skal køre med reklamer på siderne i en periode på 3 år, hvorefter institutionen vederlagsfrit får overgivet ejendomsretten til minibussen. Institutionen skal selv betale vægtafgift, forsikringer, vedligeholdelse og lignende. I nærværende notat lægges op til en generel og principiel drøftelse af, hvorvidt det i Århus Amt kan accepteres, at amtets institutioner indgår aftale om vederlagsfri erhvervelse af køretøjer mod at tilbudsgiveren i en treårs periode oppebærer indtægter fra reklamer, påført busserne, samt en stillingtagen til eventuelle retningslinier. Juridisk kontor har vurderet, at der ikke er noget juridisk til hinder for at anvende busser til reklameformål, kontoret er alene fremkommet med enkelte bemærkninger til teksten i de foreliggende kontraktudkast. I kontraktudkastets § 1 punkt 1.3 lægges der op til, at forudsætningen for indgåelse af en aftale er, at Mobil Media får skaffet tilstrækkeligt med annoncører til finansiering af reklamestrips på bussen. I den forbindelse gør Juridisk kontor opmærksom på, at dette forhold bør være afklaret inden institutionen overtager bussen, så institutionen ikke risikerer, at stå i en situation, hvor det kun delvist er lykkedes Mobil Media at skaffe reklamer til finansiering af en bus. Endvidere har Juridisk kontor tilføjelser til kontraktens bestemmelse om videresalg af bussen, forslag til hvor og hvordan eventuelle tvister løses og endelig afklaring af med hvilke omkostninger institutionerne kan trække sig ud af aftalerne. ./. Notat fra Juridisk kontor vedlægges. Hvad angår sponsorering og reklamefinansiering indenfor det offentlige er der i løbet af de senere år sket en glidende udvikling, således at det i højere grad end tidligere generelt accepteres, at der reklameres. Således er det kendt og almindeligt accepteret, at offentligt drevne busser og rutebiler er forsynet med reklamer. Det gælder i øvrigt også de taxaer og minibusser, som i dag bruges til befordring af børn og unge, der modtager undervisning i centerklasser eller som integrerede elever. Fordelen for en institution der vælger at erhverve en reklamebus er naturligvis, at der opnås en besparelse på institutionens kørselsudgifter. Som institutionerne prioriterer de økonomiske midler i dag, skabes der med reklamefinansierede busser bedre muligheder for en smidigere anskaffelse/genanskaffelse af busser uden at belaste budgetterne. I overensstemmelse med amtets mål - og rammestyringsprincip vil besparelserne, der følger af reklamefinansiering komme institutionen til gode, idet besparelserne kan anvendes til øvrig drift. Udgiften til nyanskaffelse af en 9-personers minibus udgør for en social institution ca. 121.000 kr.. En reklamefinansiering af befordringsudgifterne vil med andre ord betyde en besparelse for institutionerne. Imod reklamefinansiering taler blandt andet, at det ikke kan udelukkes, at anvendelse af reklamer kan medvirke til at skabe et afhængighedsforhold mellem leverandør og aftager/institution. Amtets/ institutionernes leverandører kan måske føle sig pressede til at tegne reklamer for at bevare leverancer, ligesom institutionerne kan opfatte reklamefinansieringen som sikring af leverancer, uden at disse bygger på almindelige markedsprincipper. Det er Børn og Unge afdelingens opfattelse, at det ikke vil være hverken juridisk eller praktisk muligt at lave udtømmende og detaljerede retningslinier for, hvilke reklamer der i givet fald må opsættes på busserne. I kontraktudkastets §1 punkt 1.4, lægges der op til, at der ikke må anbringes nogen form for reklame der er rettet imod kontraktpartnerens interesser og/eller strider imod god markedsføringsskik. Hermed får Århus Amt en vis styringsmulighed, som foreslås delegeret til den pågældende institutionsledelse. I tilfælde af tvivl vil der som altid være mulighed for at rådføre sig med driftsområdets ledelse. Såvel som Københavns Kommune, Københavns Amt og Fyns Amt har besluttet, kan det anbefales at få strammet aftalen og indføjet i kontrakterne, at institutioner selv får mulighed for at godkende/afvise bussernes reklamer. Københavns Kommune og Det Amtslige Brugerråd i Københavns Amt har sagt ja til tilbuddet om reklamefinansierede busser under forudsætning af, at ordningen bliver tiltrådt af institutionens beboere, bestyrelse og samråd, samt på betingelse af, at kommunen/amtet kan godkende reklamerne. Fyns Amts Handicapafdeling har foretaget høring hos samtlige institutioner under Handicapafdelingen, LEV, Brugerrådet, Landsforeningen for Autisme, Fællessamrådet og DSI. Af de 12 institutioner, der svarede på høringsskrivelsen fra Fyns Amt, var 8 institutioner positivt indstillet overfor reklamebusser, primært på baggrund af muligheden for at spare transportudgifter. Institutionerne så ikke generelt et etisk problem i reklamefinansiering, idet visse af beboerne allerede transporteres i reklametaxaer- og busser. Flere institutioner anførte dog, at de ønskede en mulighed for at afvise reklamer, der kan virke stødende. De 4 institutioner, der ikke ønske at gøre brug af reklamebusser, anførte at man ikke ønskede, at beboerne skulle skille sig yderligere ud som en særlig gruppe i samfundet, ligesom man fandt det problematisk at størsteparten af beboerne ikke selv ville være i stand til at tage stilling til spørgsmålet. Beboerne ville uden reel medbestemmelse komme til at køre i reklamebusserne.

Kilde: http://www.aaa.dk/dagsor/ph/bilag/170397/busser.htm 

Amtsrådet skal ikke fralægge sig et politisk ansvar for at få råd til en ordentlig service. På amtsrådsmødet den 11.august havde Bente Nielsen på SF's vegne bedt om at Århus amtsråd skulle tage stilling til et forslag om reklamebusser. Forslaget kom fra et par institutionsledere som havde spurgt forvaltningen om denne mulighed. Så allerede på økonomiudvalgsmødet tilkendegav jeg min modstand imod selve ideen. Jeg ønskede en politisk stillingtagen af 2 grunde - for det første var der tale om en helt ny metode til at fremskaffe tilbud til brugere i Århus amt - for det andet så var jeg af den opfattelse at reklamebusserne skulle der siges nej til. Sådan gik det desværre ikke - kun Enhedslisten støttede SF's holdning. Jeg sagde bl.a.: "at nok erkender vi i SF at der er reklamer på bybusser og på de busser Århus amt har kontrakt med, men for os er der forskel på de to brugergruppers muligheder for at sige fra overfor reklamekørsel. Eks. kan jeg som bruger af den kollektive trafik vælge en anden transportform, hvis der er reklamer som støder mig, den mulighed har vores beboere på institutionerne ikke. De skal med bussen som institutionen ejer, hvis de vil deltage i aktiviteterne. Der er med andre ord ikke tale om ligestillede parter" En opfattelse partierne i økonomiudvalget for så vidt har været enige i, da der efterfølgende blev lavet retningslinier som skal sikre at man skal være enige ude på den enkelte institution. Med de vedtagne retningslinier mener jeg ikke der er skabt klarhed - skal der være total enighed, eller skal der blot være tale om et flertal, og hvad sker der så i givet fald med mindretallets muligheder for at kunne deltage i forskellige aktiviteter. Ordningen lægger op til at der så let som ingenting kan blive sat lus i skindpelsen på den enkelte institution. Det er en byrde som er urimelig, for hvordan bliver det ikke opfattet, hvis nu en eller flere beboere siger nej, eller hvis forældre til en beboer siger nej, og man så af den grund ikke kan komme afsted. Det må da opfattes som en ekstra belastning i det daglige samvær. Det er vel også rimeligt at stille spørgsmål ved om de ansatte og eks. stærkt multihandicappede beboere har lige muligheder for at sige ja eller nej til en bestemt reklame. Nej, der blev tale om et knæfald fra flertallets side overfor reklamepenge. Jeg kan nu som politiker blot håbe på, at amtets ansatte i praksis vil være meget tilbageholdende med et samarbejde med reklamedrengene, og at de vil fremlægge budgetønsker som viser hvad der skal til, så institutionerne fortsat kan tilbyde buskørsel og oplevelsesmuligheder. Så må vi som politikere vælge til eller fra med hensyn til serviceniveau. Den opfattelse blev af flere forsøgt lagt ud som ren socialistisk lyst til kontrol, mistro til personalet og decentralisering. Rent sludder og udenomssnak. SF forsøgte at forholde sig politisk til et nyt finansieringstilbud. Et tilbud vi er bekymrede for, og som åbner mange muligheder andre steder rundt om i systemet. Kan vi fremover komme til at opleve at sundhedspersonalet går rundt med rygmærker for medicinalindustrien, eller hvad med reklamepladsen ved siden af feberkurven på fodenden af sygesengen. Forhåbentlig ikke, men hvad den dag pengene virkelig bliver få, kan man så holde igen, når man først er begyndt med busreklamerne? Det vil tiden vise.

Bente Nielsen SF's amtsrådsgruppe

http://www.sf.aaa.dk/busrek.htm 

83.11.00 P21 sagsid. 11024

Sagsfremstilling: Chefgruppen har drøftet hvorledes kommunen skal forholde sig til reklamer på kommunale biler o. lign. til hel eller delvis finansiering af anskaffelsen. Chefgruppen mener at dette principielle spørgsmål bør have en politisk afklaring.

Indstilling: Overlades til politisk stillingtagen.

Beslutning: Økonomiudvalgets møde 4. september 2001 Punkt 17: Chefgruppen fremkommer med oplæg til reklamefinansierede biler.

Kilde: http://www.kerteminde.dk/byraad/pdf/OEK-040901.pdf 

83.11.00 P21 sagsid. 11024

Sagsfremstilling: Chefgruppen har drøftet hvorledes kommunen skal forholde sig til reklamer på kommunale biler o. lign. til hel eller delvis finansiering af anskaffelsen. Chefgruppen mener at dette principielle spørgsmål bør have en politisk afklaring. Økonomiudvalget drøftede sagen den 4. september 2001 og vedtog at Chefgruppen skulle fremkomme med oplæg til reklamefinansierede biler. Chefgruppen vedtog den 10. september 2001 et oplæg til regler. Oplægget ligger i sagen.

Indstilling: Chefgruppen overlader det til politisk afgørelse om der skal være mulighed for reklamefinansiering.

Beslutning: Økonomiudvalgets møde 18. september 2001 Punkt 4: Ingen reklamer på kommunale biler. Reklamer i øvrigt tages op fra sag til sag.

Kilde: http://www.kerteminde.dk/byraad/pdf/OEK-180901.pdf

Stive regler har i årevis forhindret pårørende til ældre beboere på plejehjem og lokalcentre i Århus i at låne de handicapbusser, som en række lokalcentre har stående, ofte købt med støttemidler fra lokale indsamlinger. Forbuddet har betydet, at busserne har holdt stille på lokalcentrenes parkeringspladser, alt imens ældre beboere særligt på årets højtider ikke har kunnet nå hjem til familien. Århus Kommune ændrer nu sine regler, så eksempelvis også pårørende må føre bussen, men først efter JP Århus er gået ind i en konkret sag fra Risskov, hvor Lena Schmidt gennem længere tid forgæves har forsøgt at få lov til at låne den handicapbus, som tilhører Lokalcenter Hørgården, hvor hendes mand Hugo Schmidt bor. Ægteparret er juleaften afskåret fra at benytte den sædvanlige kommunale handicapkørsel, der denne aften holder stille mellem kl. 18 og 22. Samtidig er der så travlt i julen, at ventetiden reelt kan blive længere, hvilket Hugo Schmidt grundet sit handicap ikke kan holde til. »Svaret har været, at det ikke har kunnet lade sig gøre, selv om bussen bare holder stille ude på parkeringspladsen,« siger Lena Schmidt, som så sent som i sidste uge har spurgt om lov til at låne lokalcentrets helt nye bus, men har fået det svar, at statslige afgiftsregler forbyder udlån af bussen. Men det afviser specialkonsulent Erik Hansen Told- og Skatteregion Århus.

Rådmand skærer igennem.
»Så længe, der transporteres beboere, som normalt må køres i bussen, så er det ikke i strid med reglerne at lade en anden sidde bag rattet,« siger Erik Hansen, der tilføjer, at denne "anden" sagtens kan være en pårørende.

Ældrerådmand Niels Erik Eskildsen (SF) vil derfor nu meddele alle lokalcentre, at busserne fremover skal kunne lånes af pårørende. »Det er fuldstændigt grotesk, at bussen holder stille, når folk har behov for transport. Jeg har også undersøgt reglerne og skærer nu igennem, så busserne fremover vil blive brugt så meget som muligt,« siger Niels Erik Eskildsen.

Af HENRIK VINTHER OLESEN

Uddrag af Udskrift fra mødet den 16. december 1997 VEJLE AMT J.nr. 4-00-02-1-97 ie

Uddrag af U D S K R I F T af PROTOKOL for Socialudvalgets møde tirsdag den 16. december 1997 kl. 9.00 
i amtsgårdens mødecenter, Damhaven 12, 7100 Vejle.

Uddrag af INDHOLDSFORTEGNELSE
379. Gratis reklamebusser - høringssvar. 289

Indstilling: Forvaltningen indstiller til socialudvalgets anbefaling, at den enkelte institutionsleder på de præmisser, der er anført i sagsfremstillingen, får kompetence til at bestemme, hvorvidt institutionen vil anvende reklamebusser. 

Sagsfremstilling: Selskabet Mobil-Media tilbyder alle institutioner, der kan købe minibusser told- og afgiftsfrit, gratis busser (10 personers) mod, at selskabet får lov til at anbringe reklamer på busserne. Aftalen har som forudsætning, at institutionen er ansvarlig for at stille med minimum 28 virksomheder, der er potentielle reklamekunder. Institutionerne får ejendomsret til bussen fra aftalens første dag. Reklameaftalen gælder i 3 år.

Institutionerne skal selv betale eventuel ombygning af busserne til f.eks. handicapkørsel samt driftsomkostninger og afgifter. Flere sociale døgninstitutioner har forespurgt socialforvaltningen, om de må tage imod en gratis reklamebus fra selskabet Mobil-Media. Socialforvaltningen har efter anmodning fra økonomiudvalget udarbejdet et notat om fordele og ulemper ved reklamebusser. Dette notat har socialudvalget sendt til høring hos institutionerne, bruger/pårørenderåd og Det sociale Brugerråd. Høringen blev afsluttet den 3. november 1997. Der er indkommet 46 svar inden for høringsfristen. Heraf 31 svar fra institutionernes ledere og medarbejdere, 14 fra brugere/pårørende og 1 fra Det sociale Brugerråd.

Svarene på høringen strækker sig fra nogle få, der er meget positive til nogle få, der er meget negative over for reklamebusser. Hovedparten af institutionerne er overvejende positive over for ideen om reklamebusser, men afviser at benytte dem på grund af problemerne med at skaffe 28 interesserede virksomheder. Et vigtigt resultat af høringen er opsamlingen af de overvejelser, institutionerne mener, der bør foretages, før en beslutning træffes. 
Økonomiudvalget har bedt forvaltningen og socialudvalget om at fremlægge udkast til krav vedrørende indgåelse af en eventuel kontrakt.
Forvaltningen vurderer umiddelbart, at benyttelse af reklamebusser er så kompliceret, at det vil være svært på forhånd at opliste alle generelle krav til indgåelse af en kontrakt.
Præmisserne for anvendelse af reklamebusser forslåes derfor at være, at der før indkøb af bus sker en høring af brugere eller pårørende. Endvidere at det er en forudsætning, at bussen ikke påfører institutionen merudgifter til drift eller anlæg. Endelig at der benyttes juridisk bistand fra amtets jurister i den konkrete situation. 
Det skal bemærkes, at beboerne på amtets boinstitutioner selv betaler for kørsel svarende til ca. 75% af bussens driftsudgifter.

Bilag: Resultat af høringen med eksempler på høringssvar.
Notat om fordele og ulemper ved reklamebusser.

Beslutning: Indstillingen tiltrådtes. Udvalget orienteres om den første kontraktindgåelse. 
Per Laursen stemte imod indstillingen.

J.nr. B. Sager til behandling uden speciel deltagelse SOC 16-12-97
4-41-1-1-97 - BRP

Kilde: http://www.vejleamt.dk/web/dagsordner.nsf/Id/9EC3565174D74FD041256ADF006429B0
 

- alle hverdage fra kl. 6.30 til kl. 18.00 Kildebakken 22, 2860 Søborg

Mandag den 3. Februar 2003

Reklamebusser igen til debat

Et stk. bus, kvit og frit. Det er hvad et firma ønsker at tilbyde amtets institutioner og botilbud. Selve bussen skal finansieres af reklamer, i form af streamers, som bliver klistret på køretøjet, mens institutionerne selv skal betale benzin, vægtafgift og forsikring. På Kellersvej 10 A-B, et botilbud i Søborg for personer med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, er de meget åbne over for idéen, fortæller forstander Jakob Volther. Forslaget om reklamefinansierede busser var fremme allerede for fire år siden, men blev dengang droppet igen, bl.a. fordi det var for svært at finde annoncører, ligesom LEV, landsforeningen for evnesvages vel, gjorde kraftige indvendinger mod reklamebusserne, som foreningen mente kunne medføre en unødig eksponering af brugerne. Nu har et nyt firma imidlertid meldt sig under fanerne med tilbuddet om gratisbusser, og derfor er sponsorbusserne igen til politisk drøftelse og det sker på et møde i dag i amtets socialudvalg. (hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Kilde: http://www.radiogladsaxe.dk/Nyhedsarkiv/2003/feb03/03.02.03frmain.htm 

7-16-09-37-97

Busser til institutioner finansieret via reklamer.

Resumé: Handicapinstitutioner i Århus Amt har fået tilbud om at få en bus stillet til rådighed mod at bussen kører med reklamer på siderne i en periode på 3 år.

Der ønskes en principiel stillingtagen til dette tilbud.

Sagsfremstilling: Høskov Kollegiet ønsker at anskaffe en bus, der finansieres via reklamer. Et tilsvarende ønske er fremsat af to af Børn og Unge områdets institutioner, Stensagerskolen og Børneinstitutionen Åhaven. Firmaet Mobil Media har tilbudt en brugs- og reklamekontrakt der indebærer, at institutionerne får stillet en fabriksny 9-personers minibus til rådighed. Modydelsen er, at bussen skal køre med reklamer på siderne i en periode på 3 år. Institutionerne skal selv betale de løbende driftsudgifter, herunder vægtafgift, forsikringer, vedligeholdelse og lignende. Uden reklame-finansiering er institutionernes udgift til anskaffelse af en bus i størrelsesordenen ca. 120.000 kr. I den forbindelse bemærkes, at der er afgiftsfritagelse for busser, der bruges til befordring af handicappede. Da der ikke er fortilfælde i Århus Amt, ønskes en principiel stillingtagen. Tilbuddet om busser til institutioner finansieret via reklamer rejser en række principielle spørgsmål om mulighederne og rammerne for delvis reklamefinansiering af institutionernes befordringsudgifter. Nogle af disse spørgsmål er vurderet i vedlagte notat.

Juridisk kontor har vurderet, at der ikke er noget juridisk til hinder for at anvende busser til reklameformål. Juridisk kontor er alene fremkommet med enkelte bemærkninger til teksten i de foreliggende kontrakter. Juridisk kontor anbefaler, at alle forhold omkring reklamefinansieringen er endelig på plads inden institutionen overtager bussen, således at institutionen ikke risikerer, at stå med en halv-finansieret bus fordi det ikke har været muligt for firmaet Mobil Media at skaffe tilstrækkelig med annoncører. Inden bindende kontakter indgås skal andre forhold også afklares, herunder vedrørende videresalg af bussen samt hvor og hvordan løses eventuelle tvister og endelig en afklaring af med hvilke omkostninger institutionerne kan trække sig ud af aftalerne. Notat fra Juridisk kontor vedlægges. På baggrund af henvendelserne fra de tre institutioner er det undersøgt, hvilke erfaringer der er gjort i andre amter. I såvel Københavns Amt som Københavns Kommune er man positiv indstillet, dog på betingelse af, at kommunen/amtet skal godkende reklamerne. Fyns Amtsråd har ligeledes tiltrådt, at sociale institutioner kan indgå aftaler om at anvende reklamefinansierede busser, dog med indføjelse af, at den enkelte institution efter kontraktsudkastet kan nedlægge veto mod konkrete reklamer. Mobil Media's udkast til brugs- og reklamekontrakt vedlægges.

Udvalget for Børn, Kultur og Uddannelse vedtog på sit møde den 18. marts 1997 principielt at tiltræde, at institutioner under Udvalget for Børn, Kultur og Uddannelses område anskaffer reklamefinansierede busser, og at den enkelte institution fremsender reklameforslaget til godkendelse.
Bodil Jensen og Bo Fibiger finder, at sagen bør fremsendes til Økonomiudvalget til principiel stillingtagen, idet de som udgangspunkt tilkendegiver en positiv holdning, og idet der i givet fald bør være tale om en frivillig ordning. 

Psykiatri og Handicap Udvalget fremsender sagen til Økonomiudvalget til principiel stillingtagen, idet udvalget som udgangspunkt tilkendegiver en positiv holdning. Der bør i givet fald være tale om en frivillig ordning med udgangspunkt i brugernes holdning. 

Kilde: http://www.aaa.dk/dagsor/ok/010497/20.HTM

Referat af driftsudvalgets møde den 1. juni 2004

Beslutningsreferat
Driftsudvalget

Mødedato: Mødetidspunkt: Mødested: Bemærkninger: Fraværende:	den 1. juni 2004 Kl. 14 i Mødelokale 2 Ingen		Rønde Kommune Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 91 87 91 raadhuset@roende.dk www.roende.dk
407.		2004/00436/83.11.01G00

Reklamefinansieret bus til skolefritidsordningerne m.fl.

Sagsbeskrivelse:

Skolefritidsordningerne anmoder om, at der tages principiel stilling til, om Rønde Kommune vil indgå aftale om reklamefinansieret bus.

Finansieringen dækker bussens anskaffelsespris. Driften er kommunens / institutionens egen udgift.

Ideen er, at pågældende firma tegner reklamer på grundlag af en liste over kommunens sædvanlige leverandører og en anbefalingsskrivelse fra kommunen til firmaets reklamesælgere.

Der skal tegnes mindst 20 reklamer for at en aftale kan komme i stand. Der kan tegnes op til 35 reklamer. 

Der kan vælges mellem to bustyper:
Type 1, hvor bussen leveres uden betaling fra kommunen, hvis der tegnes 20 reklamer. Hvis der tegnes flere end 20 reklamer vil kommunen få et kontant tilskud afhængigt f antallet af reklamer.

Type 2, hvor bussen leveres uden betaling fra kommunen, hvis der tegnes 35 reklamer. Hvis der tegnes mellem 20 og 35 reklamer vil der være en betaling fra kommunen til firmaet.

Kilde:http://www.roende.dk/info.asp?infoId=1414801 

LØGSTØR KOMMUNE

BESLUTNINGSPROTOKOL
FOR ÅBENT MØDE
SOCIALUDVALGET
MANDAG DEN 7. JUNI 2004

Sagsfremstilling: En arbejdsgruppe har arbejdet med forslag om, hvordan sparetiltaget vedrørende transport til dagcentre i kommunalt regi kan iværksættes. Det har i den forbindelse vist sig, at forudsætningerne for implementeringen på flere punkter er enten ændret eller usikre
Afdelingens redegørelse: Kommunalbestyrelsen har den 05.02.04 besluttet, at besparelsesforslag nr. 22 -
Transport til dagcentre i kommunalt regi - skal iværksættes, således af der i 2004 spares kr. 178.000 og i de følgende år kr. 230.000. Ældreafdelingen har herefter nedsat en arbejdsgruppe, som har valgt firmaet Plus
Mobil som samarbejdspartner. Plus Mobil tilbyder 2 forskellige busmodeller: enten en mindre bustype, hvor fuld finansiering opnås ved tegning af 20 reklameflader. Tegnes der flere reklameflader, modtager Ældreafdelingen et tilskud for hver reklameflade, der tegnes ud over de 20. Tilskuddet kan være med til at finansiere indretningen af bussen. Der kan tegnes max. 35 reklameflader i alt pr. bus. Det maksimale tilskud ved 35 tegnede reklameflader er kr. 50.000. Alternativet er en lidt større, mere rummelig bus, hvor fuld finansiering opnås ved
tegning af 35 reklameflader. Hvis der tegnes færre end 35 reklameflader til denne bustype, opstår der for Ældreafdelingen en egenbetaling til bussen, afhængig af hvor mange reklameflader der ikke har kunnet tegnes.
I arbejdsgruppen er der enighed om, at man vil kunne nøjes med den mindre bustype, som svarer til Bøgelys nuværende bus, men i modsætning til denne har bussen fuld ståhøjde. Ulempen er, at et eventuelt behov for kørsel med meget store kørestole kan nødvendiggøre ekstra køreture. Plus Mobil er usikker på, om det er helt realistisk at forvente, at der kan tegnes reklameflader nok til to busser, men mener dog, at chancerne p.t. på grund af plejehjemsbyggeriet er gode. Firmaet anbefaler, at man starter med salg af reklamer til én bus. Efter 2-3 uger vil det kunne vurderes, hvorvidt bus nummer to er realistisk. Busserne skal, for at opfylde forudsætningen for fritagelse for registreringsafgift, kunne rumme mindst 10 personer, men indrettes til max. 9 personer inkl. chaufføren, hvorved der opfyldes betingelserne for at kunne køre bussen med lille kørekort. Et
reduceret sædeantal har ingen betydning for afgiftsfritagelsen.

Fremgangsmåden i øvrigt vil være følgende: - Der laves en skriftlig aftale med Plus Mobil. I den forbindelse er det ønskeligt at Ældreafdelingen får juridisk bistand. - Ældreafdelingen stiller lister over virksomheder/potentielle sponsorer til Plus Mobil's rådighed. - Ældreafdelingen formulerer en anbefalingsskrivelse, som Plus Mobil bruger ved sine henvendelser til virksomheder/potentielle sponsorer. - Plus Mobil tegner reklameflader, sørger for reklamefladerne, indregistrering af busserne m.v. - Aftaleperioden løber over 5 år, hvorefter Ældreafdelingen har pligt til at fjerne de påførte reklamer. Det er hensigten, at aftalen forlænges med yderligere 5 år, hvor der
overdrages ny reklamefinansierede busser på samme vilkår. Udgifter til indregistrering, indretning og løbende drift påhviler Ældreafdelingen. Fra tidspunktet, hvor aftalen med Plus Mobil underskrives, og indtil busserne er køreklare, vil der maksimalt gå 6-7 måneder. Det forventes derfor, at busserne er klar til at blive taget i brug primo 2005. Så snart aftalen med firmaet er underskrevet, bør Løgstør Taxi og Ranum Taxi informeres
om sagen. På en række områder er forudsætningerne for besparelsen ændret væsentligt:

1. Montering af lift og specialudstyr: Udgiften er oprindeligt budgetteret til kr. 52.000 pr. bus - men det har vist sig, at den bliver kr. 90.000 pr. bus. Den store difference skyldes ukvalificeret rådgivning fra leverandøren, hvor der i sin tid er indhentet priser. 
2. Moms: Ifølge oplysninger fra Kommunernes Revision gælder der specielle regler for reklamefinansierede busser. Da busserne anvendes til både momspligtige og momsfrie aktiviteter - henholdsvis reklame og transport af beboere/dagcenterklienter - skal Ældreafdelingen ved overdragelse af bussen/busserne svare 25 % moms af
bussens/bussernes værdi til Told*Skat. Momsen i forbindelse med indretning og løbende drift er på sædvanlig vis fradragsberettiget over momsudligningsordningen. Plus Mobil oplyser, at værdien af den lille bustype ekskl. afgift m.v. er ca. kr. 120.000 (firmaets udgift til anskaffelse). Momsen pr. bus udgør således kr. 30.000. Hvis finansieringen sker ved hjælp af midler modtaget fra fonde, skal der afregnes 17,5 % af bussernes værdi til Told*Skat.
3. Brugerbetaling: Der må formentligt ses bort fra en budgetteret brugerbetaling kr. 37.800. Ifølge oplysninger fra Færdselsstyrelsen må brugerbetaling kun opkræves til betaling af brændstofudgiften. Desuden skal den beregnes individuelt, (lange ture større pris, mange i bussen lavere pris osv.). Dette gør brugerbetalingen meget vanskeligt at administrere.
Økonomi: Vedr. 2004: Der vil i 2004 ikke kunne opnås den forventede besparelse på kr. 178.000. Dette er oplyst i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30.04.04. Vedr. 2005 (anskaffelsesåret): a) Ved 35 reklameflader pr. bus for 2 busser: Tilskud fra Plus Mobil 2 busser 100.000 Merudgift indretning 2 busser -76.000 Moms 2 busser -60.000 Bortfald af brugerbetaling -38.000 Forringelse i f.t. besparelsesforslag -74.000
b) Ved 20 reklameflader pr. bus for 2 busser: Tilskud fra Plus Mobil 0 Merudgift indretning -76.000 Moms 2 busser -60.000 Bortfald af brugerbetaling -38.000 Forringelse i f.t. besparelsesforslag -174.000 Model (a) er næppe sandsynlig, mens model (b) vurderes rimeligt realistisk. Vedr. 2006 og følgende år: Økonomien forringes i forhold til den oprindeligt beregnede besparelse med kr. 38.000 pr. år. pga. bortfald af brugerbetaling. Hvis kun én bus kan realiseres, foreligger der en ny situation, idet besparelsesmulighederne i så fald ville reduceres væsentligt. Indstilling fra afdelingen: I forventning om, at model (b) kan realiseres, indstilles, at Ældreafdelingen underskriver aftale med Plus Mobil og at Socialudvalget informerer de to berørte taxiforretninger om sagen.
Bilag: Plus Mobil’s udkast til skriftlig aftale.

Socialudvalgets møde 7. juni 2004 Punkt 36:
Forvaltningens indstilling blev godkendt.

Kilde: http://www.logstorkom.dk/sysupload/070604.pdf

HandiKlip

EVNESVAGE SOM REKLAMESØJLER Hidtil har Københavns Amt ellers sagt nej til de gratis reklamefinansierede busser, men socialudvalget besluttede den 3. februar at åbne for trafikken som forsøg i botilbuddet Bank-Mikkelsensvej. LEV, Landsforeningen for Evnesvages Vel, er stærkt utilfreds med amtets nye holdning. ”Reklamebusser får princippet om, at vi hæfter solidarisk for hinanden, til at ende som en tanke om velgørenhed, der hører fortiden til,” siger direktør for LEV, John Møller. Amtet skal betale busserne til de udviklingshæmmede, fordi de har en soleklar ret til at opleve noget i fritiden, mener han. ”Hvad bliver det næste? En kørestol med reklamer for Codan eller en plejehjemsbus med reklamer for en begravelsesforretning. Det sidste har jeg faktisk set i England,” siger John Møller. [Jyllands-Posten/København Online]

Kilde: http://list.handicap.dk/pipermail/handiklip/2003-February/000542.html

Reklamebusser igen til debat

Et stk. bus, kvit og frit. 

Det er hvad et firma ønsker at tilbyde amtets institutioner og botilbud. Selve bussen skal finansieres af reklamer, i form af streamers, som bliver klistret på køretøjet, mens institutionerne selv skal betale benzin, vægtafgift og forsikring. På Kellersvej 10 A-B, et botilbud i Søborg for personer med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, er de meget åbne over for idéen, fortæller forstander Jakob Volther. Forslaget om reklamefinansierede busser var fremme allerede for fire år siden, men blev dengang droppet igen, bl.a. fordi det var for svært at finde annoncører, ligesom LEV, landsforeningen for evnesvages vel, gjorde kraftige indvendinger mod reklamebusserne, som foreningen mente kunne medføre en unødig eksponering af brugerne. Nu har et nyt firma imidlertid meldt sig under fanerne med tilbuddet om gratis-busser, og derfor er sponsorbusserne igen til politisk drøftelse og det sker på et møde i dag i amtets socialudvalg. (hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Kilde: http://www.radiogladsaxe.dk/Nyhedsarkiv/2003/feb03/03.02.03frmain.htm

Brugerne, der nu har mulighed for at tilrettelægge dagligdagen,
uden at skulle tage hensyn til bus og togtider,
til stressen, ved ikke at have mulighed for at gøre tingene i eget tempo.

Institutionsledere og chefer der har frigjort store ressourcer på budgetterne,
og som i det daglige ser glæden ved at brugere og medarbejdere trives.